Conscia søger erfarne projektledere

Du er her

Conscia søger erfarne projektledere

Conscia er den førende spiller på infrastrukturløsninger inden for netværk, datacenter, sikkerhed, cloud og mobility i Danmark, og vi stræber bevidst efter at have de dygtigste medarbejdere ansat i alle dele af virksomheden. Vi har succes og vokser markant indenfor alle de markeder, vi bevæger os i. Derfor skal vores projektorganisation i både København og Aarhus forstærkes med yderligere projektleder-kompetencer. Er dit mellemnavn ”projektleder med flair for IT” og har du 5+ års projektledererfaring, er du måske vores nye, dygtige kollega!

Du bliver en del af Conscias projektlederteam med reference til leverancedirektøren.

Din hverdag vil tage afsæt i Conscias projektmodel, der er en struktureret metode, tilpasset best practices og arbejdsprocesser indenfor vores forretningsområder. Din opgave vil være at levere og understøtte høj kvalitet i alle led af vores projekter, der primært leveres til de største virksomheder og organisation i Danmark.

Ansvarsområder

Du vil få ansvaret for IT-projekter end-to-end samt indenfor udvalgte områder. I jobbet forventes du, at:

  • Sikre at projekter leveres med høj kvalitet til aftalt tid og indenfor aftalte økonomiske rammer.
  • Bidrage til et velfungerende projektteam samt godt samarbejde med resten af organisationen.
  • Have analytisk sans og planlægge opgaver systematisk for at nå mål, vurdere tidsrammer og ressourceforbrug realistisk samt følge op på aftaler.
  • Tilegne dig viden og hele tiden være fagligt opdateret indenfor teknologi og projektteori.
  • Være i stand til at overholde deadlines, prioritere opgaver og bevare overblikket i et dynamisk miljø.
  • Tænke logisk og kritisk, identificere problemer/årsager og vurdere information.
  • Arbejde selvstændigt og samtidig formå at være en god sparringspartner for vores konsulenter.
  • Udvise forståelse for vigtigheden af forskellige roller og føle dig forpligtet overfor teamet.
  • Sætte høje kvalitetsmål for dig selv og andre, søge udfordringer, arbejde stabilt og uden unødigt tidsforbrug.
  • Være kundeorienteret og altid høflig, tålmodig og venlig – selv når der er meget travlt. Vise indlevelse i kundens situation, handle med fokus på, at kundens behov imødekommes i størst muligt omfang.
  • Bidrage til og understøtte Conscias stærke og positive kultur og værdier ved at være en kulturbærer.

Kvalifikationer

I Conscia har vi gjort det til en ære at ansætte de dygtigste eller mest talentfulde, så vi forventer, at du er helt fremme inden for dit felt, trives i et uformelt og professionelt miljø, hvor vi arbejder tæt sammen og altid har kundens bedste i højsædet. Derudover forventer vi, at du:

  • Besidder en generel IT-teknisk forståelse og har naturlig interesse for datacenter-løsninger, herunder netværk, server, storage og virtualisering.
  • Er ekspert indenfor brug af Microsoft Office og Microsoft Project.
  • Behersker perfekt dansk og engelsk i skrift og tale.

Har du en certificering i Prince2 eller tilsvarende, vil det være en fordel.

Conscia tilbyder

Vi gør os umage for at være en både udfordrende og spændende arbejdsplads, der tiltrækker dygtige og engagerede medarbejdere. Vi kræver meget og giver meget igen.

Vi tilbyder en stilling i et uformelt miljø, hvor der lægges vægt på frihed under ansvar. Udover konkurrencedygtig lønpakke tilbyder Conscia en fordelagtig pensions- og sundheds­ordning, lækker frokostordning, fantastisk kontormiljø og naturligvis mulighed for at arbejde lejlighedsvist hjemmefra. Vi holder jævnligt sociale arrangementer i og uden for virksomheden.

Næste skridt

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Leverancedirektør, Martin Høyer, på mobil 23 82 55 52.

Har du de rette kvalifikationer, og vil du arbejde med dygtige kollegaer og spændende opgaver på Danmarks fedeste IT-arbejdsplads, så send din ansøgning mærket ”Projektleder” til job@conscia.dk – og husk at anføre, om du ønsker at arbejde ud fra vores kontor i øst eller vest Danmark.

Vi læser alle ansøgninger, indkalder til samtaler løbende, og ansætter så snart vi har fundet den rette kandidat til jobbet.

Kort om Conscia

Conscia er en af Europas førende leverandører af sikre, pålidelige IT-infrastrukturløsninger og har en omsætning på ca. 2 mia. kr. Conscia ønsker at være den bedste partner for kundernes kritiske IT-infrastruktur gennem hele livscyklussen. Det understøttes gennem den dybe indsigt, vi har samlet i en enestående kundeplatform, CNS, som er grundlaget for branchens førende kundeoplevelser og -tilfredshed. Samtidig har Conscia ambitioner om at være den mest attraktive arbejdsplads for talentfulde IT-infrastruktureksperter med omfattende teknisk viden. Det nuværende Network of Knowledge udgøres af over 500 medarbejdere fordelt på fem lande (Danmark, Sverige, Norge, Holland og Slovenien). Se www.conscia.dk for yderligere information.

Se hvem du kender i Conscia